Behandling af bihulebetændelse med akupunktur
Bihulebetændelse er en af de lidelser, som responderer virkelig godt på akupunktur. Det gælder også hos folk, der har lidt af kronisk bihulebetændelse i måneder eller år.
I denne artikel vil jeg beskrive hvad bihulebetændelse er, hvorfor man får det, hvordan det behandles med akupunktur, forskning der viser hvor godt akupunktur virker mod kronisk bihulebetændelse, udtalelser fra vores patienter, pris på behandlingen og mere.
Hvordan afhjælper akupunktur bihulebetændelse?
Symptomerne på bihulebetændelse er smerter i ansigtet, stoppet næse, nedsat lugtesans og gult snot. Derudover kan der være hovedpine, hoste, en følelse af at have tandpine, næsepolypper (små udposninger der sidder på en stilk i slimhinden i næsen og bihulerne) og nogle får feber.
Ovenstående symptomer skyldes en ophobning af slim, snot og bakterier i bihulerne. Det er nogle hulrum i knoglestrukturen på hver side af, over og inde bag næsen. Grunden til at det hober sig op i disse hulrum, er, at slimhinden er hævet, så forbindelseskanalen fra hulrummene til næsen er blokeret (i hvert fald delvist). Det betyder, at den slim, som bliver produceret i hulrummene, ikke kan komme ud.
Akupunktur får slimhinden til at falde til sin normale størrelse, hvorefter slimen og det bakteriefyldte snot kan komme ud gennem næsen. Derefter tager det kun et par dage, før man har det godt.
Dette blev skrevet i gæstebogen efter behandling med akupunktur:
“Jeg er blevet behandlet for bihulebetændelse og forkølelse og det er VÆK – det er bare kanon.
Knus og kram Anne Grethe M.”
“Har modtaget 10 behandlinger for næsepolypper med et fantastisk resultat.
Har fået min lugtesans tilbage og har ikke længere bihulebetændelse.
TAK!
Kenneth.”
Forskning i akupunkturs virkning mod bihulebetændelse
Der er lavet over 1500 forskellige videnskabelig forsøg med akupunktur mod bihulebetændelse. USA’s sundhedsministerium har lavet en metaanalyse (sammenfatning af resultaterne af de videnskabelige forsøg) og konklusionen blev, at akupunktur gav bedre resultater end det lægevidenskaben indtil videre kan præstere ved kronisk bihulebetændelse.
Her er det direkte citat fra deres analyse (Desværre er det skrevet på engelsk og forskersprog): “Evidence from the RCTs (n = 10) suggested that acupuncture as a monotherapy or adjunctive therapy to conventional treatment was associated with significant improvements in VAS, TER, and quality of life when compared with conventional treatments for CRS.”
Ønsker du at læse hele analysen er der et link til den her.
Hvor mange akupunkturbehandlinger skal man have?
Ved langvarig bihulebetændelse skal man have 5 behandlinger med akupunktur hurtigt efter hinanden. Er man derefter helt i orden, stopper vi forløbet. Det gør vi også i de tilfælde, hvor det overhovedet ikke er bedre. Er der en bedring, men det ikke er helt godt, vil vi gerne behandle mere.
Har du kun haft bihulebetændelse i 2 uger og er helt i orden efter 2-3 akupunkturbehandlinger, er der selvfølgelig ingen grund til at fortsætte med yderligere behandlinger.
Prisen på behandlingerne
En behandling med akupunktur koster kr 550,- det vil sige i alt kr 2750,- for de 5 gange.
Sygeforsikringen Danmark giver tilskud og de fleste private sundhedsforsikringer dækker.
Dette er et uddrag af en anmeldelse af vores behandling, der blev skrevet af Lene Mainz, som led af kronisk bihulebetændelse. Hun skrev et år efter behandlingsforløbet:
”Jeg var syg næsten hele sidste år, jeg havde en influenza, lungebetændelse og efterfølgende bihulebetændelse – jeg kunne næsten ikke blive rask – jeg var hos dig…. langsomt kom min krop tilbage på sporet.
Jeg har det stadigvæk fantastisk og jeg er IKKE et sekund i tvivl om, at DU er årsagen. TAK ”
Vær opmærksom på at resultaterne kan variere fra person til person. Vi kan ikke garantere, at alle opnår de samme resultater, som personerne herover. Du er velkommen til at kontakte os og fortælle om din situation. Så kan vi vurdere, hvilke muligheder der er for dig.
Hvor ligger Boel Akupunktur?
Vi har en afdeling i København (Vanløse), Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Haslev og Aulum mellem Herning og Holstebro.
Hvordan bestiller jeg tid til behandling?
Ønsker du at bestille tid til behandling, gerne vil have mere information eller blot har spørgsmål kan Boel Akupunktur kontaktes på 97875800 eller info@boel-akupunktur.dk
Du kan også udfylde kontaktformularen her.
Hvordan behandles bihulebetændelse hos lægen?
De fleste tager til lægen, når en forkølelse har varet ekstra længe og man har fået en trykkende smerte i ansigtet på hver side af næsen.
Har man kun haft ondt et par dage anbefaler lægen normalt smertestillende medicin og at man skyller næsen med saltvand.
Har man haft ondt i længere tid, vil man ofte få en næsespray med binyrehormon, som har til formål at afhjælpe den irritation i slimhinderne, der gør at de hæver.
Hjælper det ikke bliver man sendt til en øre-, næse-, hals-specialist, som vil lave flere undersøgelser og måske punktere bihulerne, ved at stikke en kanyle ind i dem igennem næsen.
Det er ofte på dette punkt at folk vælger, at bestille tid hos os. Jeg ville dog ønske, at folk kom tidligere. Men vi er i Danmark i den mærkelige situation, at lægerne har fået forbud mod at henvise patienter til behandling, der ikke er under sundhedsstyrelsen og det er endda selv om forskning viser, at akupunkturen er effektiv!
Venlig hilsen
John Boel
Ejer
Boel Akupunktur