Er danskerne blevet mere syge? Tal og statistik 2026

Er danskerne blevet mere syge? Flere danskere har en langvarig sygdom: 38,3 % i 2025 mod 33,4 % i 2010 ifølge Den Nationale Sundhedsprofil. Men sammenligner man personer på samme alder, er andelen næsten uændret siden 1987. Vi ryger langt mindre og får færre blodpropper i hjertet, men flere er svært overvægtige og har type 2-diabetes. Vi er ikke blevet meget mere syge. Vi er blevet syge på en anden måde, og vi lever længere med sygdommene.

Skrevet af John Boel Jr., chefakupunktør (RAB-godkendt) og ejer af Boel Akupunktur, september 2026.

Hvor mange danskere har en langvarig sygdom?

I Den Nationale Sundhedsprofil 2025 svarer 38,3 % af de voksne danskere, at de har en langvarig sygdom eller et langvarigt helbredsproblem. I 2010 var tallet 33,4 %. Rapporten blev præsenteret med budskabet, at det går den forkerte vej på mange områder, og overskriften i medierne blev hurtigt, at danskerne bliver mere og mere syge.

Kigger man tallene efter i sømmene, er billedet mere nuanceret. En stor del af stigningen skyldes, at vi lever længere, at sygdomme bliver opdaget tidligere, og at flere tilstande i dag får en diagnose.

Er en 55-årig i dag mere syg end en 55-årig i 1987?

Nej, ikke mærkbart. I Statens Institut for Folkesundheds undersøgelse fra 1987 svarede cirka 39 % af mændene og 44 % af kvinderne mellem 45 og 64 år, at de havde en langvarig sygdom. I Sundhedsprofilen 2025 ligger samme aldersgruppe på cirka 37 til 38 % for mænd og 44 % for kvinder. Undersøgelserne er ikke lavet helt ens, og forskerne advarer mod at sammenligne dem direkte, så man skal ikke hænge sig i decimalerne. Men der er ikke sket nogen voldsom stigning.

Når der alligevel er flere kronisk syge i alt, er en af grundene, at vi lever længere. Middellevetiden for danske mænd er steget fra 71,8 år i 1987/88 til 80,3 år i 2024/25, og for kvinder fra 77,7 til 83,9 år. En person med hjertesygdom, der tidligere døde få år efter diagnosen, lever i dag ofte mange år med sygdommen. Alle de år tæller med i statistikken over kronisk syge. Det er ikke et tegn på, at befolkningen er blevet mere syg, men på at vi er blevet bedre til at holde syge mennesker i live.

Hvad har ændret sig i danskernes sundhed siden 1987?

Voksne danskere	1987	2023
Ryger dagligt	44 %	12 %
Højt ugentligt alkoholindtag	25 %	16 %
Svær overvægt (BMI 30 eller derover)	6 %	19 %

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, landsdækkende undersøgelser 1987 til 2023 (Scandinavian Journal of Public Health, 2025).

Tabellen viser kernen i udviklingen. Rygning er en af de store årsager til åreforkalkning, blodpropper, lungekræft og KOL. Når langt færre ryger, burde det kunne ses på sygdommene, og det kan det. Blandt danskere mellem 50 og 69 år faldt forekomsten af første blodprop i hjertet med 19 % hos mænd og 17 % hos kvinder fra 2005 til 2007 til 2019 til 2021. På det område er en midaldrende dansker bedre stillet i dag end for 15 år siden.

Hvorfor er flere danskere svært overvægtige?

Her går udviklingen den anden vej. Andelen af voksne med svær overvægt er mere end tredoblet fra 6 % i 1987 til 19 % i 2023. Hverdagen er blevet mere stillesiddende, og mange sidder foran en skærm det meste af arbejdsdagen. Man kan sagtens gå i fitnesscenter et par gange om ugen og alligevel bevæge sig mindre i løbet af et helt døgn, end folk gjorde tidligere.

Madvanerne har også ændret sig. Færdigmad, snacks og takeaway er tilgængeligt stort set hele tiden. Ifølge Danmarks Statistik steg danske husstandes forbrug på fastfood og takeaway med omkring 80 % fra 2016 til 2022. Det er blevet meget nemt at spise mange kalorier uden samtidig at bruge meget energi.

Hvor mange danskere har type 2-diabetes?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af danskere med diabetes fordoblet på omkring 20 år, hovedsageligt fordi flere har type 2-diabetes. Her ses en reel forandring i kroppen. Et dansk studie fra Glostrup sammenlignede 60-årige i 1974/75 med 60-årige i 1996/97 med samme type diabetestest. Forekomsten af diabetes var steget med 58 % hos mænd og 21 % hos kvinder, og stigningen kunne forklares af det stigende BMI.

Stigningen består dog af flere ting. Flere har reelt sygdommen, fordi overvægt og fysisk inaktivitet er blevet mere udbredt. Samtidig bliver diabetes opdaget tidligere, befolkningen er blevet ældre, og mennesker med diabetes lever længere. Diabetes er i øvrigt en af de hyppigste årsager til nervebetændelse i fødderne.

Har vi ændret, hvad vi kalder sygdom?

Ja. Vi undersøger mennesker langt mere end tidligere. Vi tager flere blodprøver, scanner mere og måler mere, og vi har fået flere kategorier mellem helt rask og egentlig syg. Tag blodtrykket. Grænsen for højt blodtryk er stadig 140/90. Men de europæiske retningslinjer fra 2024 har også en kategori kaldet forhøjet blodtryk, som går fra 120/70 til 139/89. En person med 130/80 har altså ikke højt blodtryk, men bliver alligevel placeret i en gruppe, hvor man anbefaler at holde øje med livsstil og samlet risiko.

Prædiabetes fungerer på samme måde. Man har ikke diabetes, men blodsukkeret ligger i et område med øget risiko for at udvikle det. Det er nyttigt, fordi man kan gøre noget, før det bliver alvorligt. Men det betyder også, at man skal være forsigtig med at sammenligne antallet af syge i 1990 med antallet i dag.

Så er danskerne mere syge end tidligere?

Det korte svar er, at vi først og fremmest er anderledes syge. Vi har fået mere overvægt og mere type 2-diabetes. Til gengæld ryger vi langt mindre, drikker mindre alkohol, får færre blodpropper i hjertet og lever længere. Vi opdager sygdomme hurtigere, og vi har fået flere mellemstadier mellem rask og syg. Derfor kan statistikken vise flere mennesker med kroniske sygdomme, uden at en 55-årig i dag er mere syg end en 55-årig var for 30 eller 40 år siden.

Moderne medicin gør, at mange ikke længere dør af sygdomme, man tidligere døde af. Men i de fleste tilfælde helbreder medicinen ikke sygdommen. Den mest præcise beskrivelse er derfor, at vi ikke bare er blevet mere syge. Vi er blevet syge på en anden måde, og vi er blevet betydeligt mindre døde.

Hvad bør det næste skridt være?

Målet bør ikke kun være, at vi kan leve længere med vores sygdomme. Målet må være, at vi kan leve længere uden dem. Det kræver, at vi bliver bedre til at undgå at blive syge i første omgang, og bedre til at behandle sygdommene, når de opstår. Her mener vi hos Boel Akupunktur, at der bør være et større samarbejde mellem læger, akupunktører, ernæringseksperter, personlige trænere og andre faggrupper. Vi har i mere end 40 år behandlet patienter med langvarige og kroniske smerter og følgesygdomme som angina og slidgigt, ofte hos mennesker, der allerede har prøvet andre behandlinger.

Ofte stillede spørgsmål om danskernes sundhed

Hvor mange danskere har en kronisk sygdom?

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2025 har 38,3 % af de voksne danskere en langvarig sygdom eller et langvarigt helbredsproblem. I 2010 var det 33,4 %.

Hvor mange danskere ryger?

Omkring 12 % af voksne danskere røg dagligt i 2023. I 1987 var det 44 %.

Hvor mange danskere er svært overvægtige?

19 % af voksne danskere havde et BMI på 30 eller derover i 2023. I 1987 var det 6 %.

Er der færre blodpropper i hjertet i Danmark?

Ja. Blandt danskere mellem 50 og 69 år faldt forekomsten af første blodprop i hjertet med 19 % hos mænd og 17 % hos kvinder fra 2005 til 2007 til 2019 til 2021.

Hvorfor er der flere med diabetes i Danmark?

Antallet er fordoblet på omkring 20 år, mest på grund af type 2-diabetes. Årsagerne er mere overvægt og mindre fysisk aktivitet, men også at sygdommen opdages tidligere, at befolkningen er blevet ældre, og at mennesker med diabetes lever længere.