Menieres sygdom kan behandles effektivt med akupunktur.
Symptomerne på menieres er svimmelhed, øresusen og tab af hørelsen. Nogle lider også af kvalme og/eller smerter i øret.
Lægerne har indtil nu ikke troet, at der fandtes en effektiv behandling af menieres. I de medicinske lærebøger kan man læse: ”Der findes ingen medicin, der kan kurere sygdommen, så behandling rettes mest mod at afhjælpe symptomerne.” Lægerne forsøger at mindske svimmelheden med søsyge piller, betahistin og trimetazidin (de kan begge i en del tilfælde mindske svimmelheden, men desværre også forstærke kvalmen) eller mere voldsomme indgreb som at lamme balancecenteret med en indsprøjtning af et giftigt stof eller endda at skære balancenerven over ved operation.
Behandling af Menieres med moderne akupunktur
Hos Boel Akupunktur er vi meget stolte over at have fundet en behandling med en forbløffende stor succes rate. Patienterne bliver testet med VAS testen (en test, hvor patienten skal fortælle, hvor ubehagelige symptomerne er på en skala fra 0 – 10).
Herunder kan du se et kort videoklip med Lone. Hun fortæller, hvordan hendes svimmelhed, opkast og tinnitus er blevet i orden efter 5 dages behandlinger hos Boel Akupunktur.
Skriv her hvis du har spørgsmål eller vil bestille tid.
Hvorfor får man menieres?
Man kender ikke den nøjagtige årsag til menieres. Den fremherskende teori er, at stress udløser lidelsen. Man ved, at det starter med anfald af svimmelhed og kvalme som følge af ændringer i trykket i det indre øre. Hos nogle få starter det med en forudgående periode med øresusen, før selve svimmelhedsanfaldene begynder. I starten optræder den nedsatte hørelse kun sammen med svimmelhedsanfaldene. Men efterhånden som man får flere og flere anfald, bliver hørelsen langsomt dårligere (også imellem anfaldene) og svimmelheden bliver mere konstant – dog værre under anfaldene.
Hos Boel Akupunktur er vores behandling rettet mod at genoprette det optimale tryk (væskemængde) i det indre øre og at bedre hørelsen, hvis den har taget skade. Det er dog betydelig lettere at afhjælpe svimmelheden og kvalmen, end at forbedre hørelsen.
Herunder fortæller Rikke, hvordan Boel Akupunktur har givet hende hendes gamle liv tilbage, ved at hjælpe hende af med hendes svimmelhed, kvalme med opkastninger, tinnitus, ondt i øret og lydfølsomhed (Menieres sygdom).
Vær opmærksom på at resultaterne kan varierer fra person til person. Vi kan ikke garantere, at alle opnår de samme resultater, som personerne i videoklippene herover. Du er velkommen til at kontakte os og fortælle om din situation. Så kan vi vurdere, hvilke muligheder du har.
Forskning i Akupunkturens Virkning mod Ménières Sygdom
Flere forskningsstudier antyder, at akupunktur kan være en effektiv behandlingsform for personer med Ménières sygdom. En omfattende gennemgang af 27 videnskabelige studier viser, at akupunktur kan reducere de mest generende symptomer såsom svimmelhed, kvalme og tinnitus betydeligt. Eksempelvis viste nogle af de inkluderede forsøg, at behandling med akupunktur kunne give en forbedringsrate på over 90 %, hvilket er væsentligt højere sammenlignet med medicinsk behandling.
Andre undersøgelser dokumenterer også fordelene ved behandling med akupunktur. En undersøgelse viste en succesrate på godt 90 %, ved behandling af akutte symptomer som svimmelhed og anfald. Flere af disse studier rapporterede også om vedvarende forbedringer hos patienter op til et år eller længere efter afsluttet behandling. Disse resultater antyder, at akupunktur ikke blot lindrer symptomerne midlertidigt, men også kan have en stabiliserende effekt på sygdommens forløb.
Denne dokumenterede effekt understøtter anvendelsen af akupunktur som en skånsom og effektiv behandlingsmetode for Ménières sygdom, og hos Boel Akupunktur tilbyder vi en behandlingsplan, der tager udgangspunkt i dine specifikke symptomer. Du kan læse mere om forskningen i akupunkturens virkning mod Ménières sygdom i dette studie.
Det skal dog nævnes at noget af forskningen er lavet, før der kom nye retningslinjer for hvordan man laver forskning og de videnskabsmænd, der har vurderet resultaterne, anbefaler flere forsøg lavet, for at være helt sikker på resultaterne.
Boel Akupunktur er dedikeret til at hjælpe dig med at reducere generne fra Ménières sygdom og forbedre din livskvalitet.
Kontakt Boel Akupunktur på 97875800 eller info@boel-akupunktur.dk og fortæl om dine symptomer og hvor længe du har haft menieres. Så kan vi vurdere om vi kan hjælpe dig. Derefter skal du selv tage stilling til om du ønsker at blive behandlet.
Behandling af meniéres hos Boel Akupunktur
Menieres skal behandles med et kort og intensiv behandlingsforløb – man skal behandles 2 gange pr dag i 5 dage dvs 10 behandlinger i alt. Det skal være nok for at gøre det mærkbart bedre ellers stoppes behandlingsforløbet.
Prisen for de 10 behandlinger er i alt kr. 5.500,-
Sygeforsikringen Danmark giver tilskud. Her kan du læse hvor meget de giver.
Udtalelser fra patienter
Rikke Sørensen”
Line V.”
Lene Leth Jensen
Inger Nedergaard
Jette.”