Pilot-projekt (forsøg) med akupunktur mod øjensygdommen AMD
I sommeren 2003 annoncerede vi i dagspressen efter 30 forsøgspersoner til AMD-forsøg (pilot-projekt).
Af de indkomne ansøgere valgte vi derfor 30 patienter og skrev til dem, at de skulle få udskrift af journalen fra deres øjenlæge. Forsøgspersonerne blev delt i 3 grupper, og under forsøget viste det sig, at 3 af forsøgspersonerne ikke havde diagnosen AMD.
Derfor blev pilotprojektet udført med 27 forsøgspersoner, med 10 i gruppe 1, 9 i gruppe 2 og 8 i gruppe 3. Behandlingen varierede med hensyn til metode og antal punkter.
Alle patienter modtog minimum 2 behandlinger om dagen de første 2 uger (bortset fra weekenden der var fridage). Derefter modtog de 2 behandlinger om ugen de efterfølgende uger. Hver patient modtog i alt 30 behandlinger.
Før behandlingerne blev synsevnen målt på standard synstavle. Samme måling blev gennemført efter 1, 2, 3, og 4 uger. For at se bort fra dagsudsving blev det besluttet, at patienterne skulle have en forbedring på min.15% for at tælle som en forbedring.
Den % sats, der blev anvendt, var følgende: Vagner havde fx en synsevne på 10% før første behandling. Efter 4 uger havde han 50% synsevne. Det betragtede vi som en forbedring på 40% – altså ikke flere hundrede %. Vagners synsevne blev for øvrigt også målt af hans optiker, idet han var meget skeptisk og ikke helt stolede på vore målinger. Optikeren kom til samme resultat som os, og bekræftede således – til sin store overraskelse – at Vagner havde forøget sin synsevne fra 10 – 40% i løbet af en måned.
I gruppe 1 havde % af forsøgspersonerne en synsfremgang på min. 15%, i gruppe 2 havde 60% en synsfremgang og i gruppe 3 havde 70% en synsfremgang. 70% af alle forsøgspersoner (19 af de 27) havde således en synsfremgang på minimum 15% og maksimum 50%.
Bemærkelsesværdigt nok havde 8 af de 10 forsøgspersoner (80%) i gruppe 1 en synsfremgang på gennemsnit 27%. Det var nemlig i den gruppe, jeg anvendte de færreste punkter. Den behandling, der blev anvendt på gruppe 1 patienter, er derfor den metode, vi anvender i dag.
Tidligere havde øjenpatienter kun modtaget intensiv (daglig) behandling i 1 uge, så det var spændende at se, om 2 ugers intensiv behandling gav bedre resultat.
Resultaterne viste, at 2 ugers intensiv behandling gav dramatisk bedre resultat end kun 1 uge.
Holder fremgangen
½ år efter forsøgets afslutning undersøgte vi, om forbedringen holdt – det gjorde den.
Alle de patienter, der havde haft fremgang, havde beholdt – eller forbedret – den synsfremgang, de opnåede under forsøget.
Alle de patienter, der ikke havde synsfremgang under forsøget, havde også beholdt deres syn ½ år efter forsøget.
Der var én patient, der ikke reagerede på vores henvendelse efter ½ år, så denne patient er udgået af forsøget.
Det er ret bemærkelsesværdigt, at de patienter, der ikke fik bedre syn under forsøget, beholdt deres synsrest. Almindeligvis går synsevnen altid tilbage for AMD patienter.
Dette er meget interessant, måske det vigtigste af det hele. Det betyder nemlig, at man med AcuNova kan stoppe tilbagegangen for AMD patienter.
Erfaring fra vores og kollegaers klinikker viser, at resultaterne med AMD patienter kan overføres til andre øjenpatienter. Eller med andre ord: Vi har dokumenteret, at det er muligt at hjælpe omkring 70% af alle ”uhelbredelige” øjenpatienter – mere eller mindre.
I september 1998 skrev en af de omkring 80 øjenlæger, der har lært øjenakupunktur, en artikel, der blev bragt i de tyske lægers fagtidsskrift: AKUPUNKTURLÆGEN. Her følger et uddrag af artiklen.
Øjenlæge dr. med Sigrun Scharf-Mayweg:
– Igennem de sidste år har der været mange artikler i fagpressen om sensationelle helbredelser af forskellige øjensygdomme med akupunktur. Sygdomme som indtil dato har været svære eller endda umulige at helbrede ved konventionel behandling.
Disse behandlinger bliver gennemført af akupunktør John Boel og hans medarbejdere i Danmark. Han har beskæftiget sig med behandling af talrige øjensygdomme, som øjenlæger ikke kan helbrede. Også i TV er hans behandlingsmetoder blevet præsenteret.
Jeg har haft lejlighed til at deltage i et af hans seminarer. John Boel har til dato behandlet mange hundrede patienter med øjenlidelser af forskellig art. Af de hyppigste lidelser som behandles med øjenakupunktur kan nævnes, Aldersbetinget Makula Degeneration (AMD eller øjenforkalkning), Retinis Pigmentosa (kikkertsyn), grøn stær, dårlig syn og blindhed forårsaget af hjerneskader fx færdselsuheld, synsproblemer pga. hjerneblødning og blodprop. Disse og mange, mange andre øjenlidelser kan bedres, og i nogle tilfælde helbredes.
Boel bruger ikke de klassiske kinesiske akupunkturpunkter. Han har eksperimenteret, forsket og prøvet sig frem med forskellige nye akupunkturpunkter, og med de punkter, han anvender nu, har han opnået rigtig gode resultater og en betydelig forbedring i forhold til klassisk akupunktur.
Jeg har selv anvendt Boels behandling i min praksis igennem de sidste år med stor succes.
Mine erfaringer
Jeg har behandlet mange ”uhelbredelige” øjensygdomme, hvor der var forandringer på nethinden, med John Boel´s metode. Næsten alle patienter fik en forbedring efter de første behandlinger.
Jeg har bl.a. behandlet 50 tilfælde af øjenforkalkning – AMD, tør og våd form. Observations- og behandlingsperiode i de fleste tilfælde 2 år.
Alle disse patienter var opgivet af vestlig uddannede øjenlæger.
Ubehandlet bliver AMD altid værre og værre efterhånden – under akupunktur behandlingen så jeg ingen forværring.
Jeg har også behandlet 12 tilfælde af Retinitis Pigmentosa (kikkertsyn). Det er en øjenlidelse, der altid fører til blindhed. I alle tolv tilfælde stoppede tilbagegangen. Efter to år havde tre patienter samme syn som før behandlingen, resten havde en fremgang på mindst 10% (synsfelt og skarphed i centralsynet).
Jeg har anvendt akupunktur de sidste 20 år. Jeg har naturligvis forsøgt at behandle øjenlidelser.
Resultaterne har ikke tilnærmelsesvis været så gode, som ved brug af Boel´s specielle øjenakupunktur.
Ved de fleste alvorlige øjenlidelser kan man få patienten til at bevare synet, hvilket i sig selv er en enorm succes, da mange af dem ellers vil miste deres sidste synsrest. Selv en lille smule syn giver betydelig bedre livskvalitet end total blindhed.