Hvorfor virker akupunktur så godt mod hovedpine?

Forskning og erfaring viser, at akupunktur kan reducere både hyppighed og intensitet af hovedpine. Vi sigter ikke kun mod at bedøve eller fjerne smerten, men også mod at afhjælpe det der forårsager hovedpinen.  Ved f.eks spændingshovedpine har behandlingen ikke kun til formål at “slukke” for smerten, men vi vil også have de spændte muskler i nakken til at slappe af.

I denne artikel vil jeg beskrive hvordan vi behandler hovedpine med akupunktur og fortælle om noget af den videnskabelige forskning der er lavet om det. Her kan du også se videoklip, hvor patienter fortæller om behandlingen, se priser og meget mere. Alt sammen i et letforståeligt sprog.

Vil du hellere læse en artikel om migræne, kan du finde den her.

Herunder fortæller Astrid, hvordan hun havde så kraftig spændingshovedpine, at hun hverken kunne tænke klart eller passe sit arbejde. Allerede efter 2 behandlinger kunne hun arbejde igen.
For at være sikker på at det var helt væk, fik hun i alt 5 behandlinger.

 

Hvordan foregår et behandlingsforløb med akupunktur mod hovedpine?

Når man kommer til  klinikken den første dag, skal man først have en samtale med akupunktøren, som vil spørge lidt ind til dine symptomer.

Direkte derefter starter vi med første akupunkturbehandling.  Selve behandlingen varer 30-40 min.

Når tiden er gået kommer klinikassistenten og tager nålene ud.

Har man lidt af hovedpine i længere tid, skal man bestille 5 behandlinger, som gives hurtigt efter hinanden – helst i løbet af en uge.

Nogle kan afsluttes efter de 5 gange, andre skal behandles mere. Det kommer an på hvordan det går. Er man helt i orden, stopper vi forløbet. Det gør vi også i de tilfælde, hvor det overhovedet ikke er bedre. Men er der en bedring uden at det er 100% i orden, vil vi gerne behandle mere. For dem, der har lidt af hovedpine i flere år, skal der ofte en enkelt behandling til i ny og næ for at beholde forbedringen.

Anette fortæller i videoklipper herunder, at hun havde så alvorlige hovedpiner, at lægen havde sat hende på epilepsi medicin, uden det havde nogen effekt. Hun måtte endda opgive sit arbejde. Men 5 dages behandling hos Boel Akupunktur ændrede det fuldstændigt. Derefter havde hun kun lidt hovedpine og kun sjældent.

 

Prisen på behandlingerne

Her behandling koster kr 550,-
Det vil sige i alt kr 2750,- for de 5 gange.

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud. Her kan du se hvor meget Danmark giver.

De fleste  sundhedsforsikringer dækker også.

Her kan du læse mere om vores priser.

 

Videnskabelig dokumentation for akupunkturs virkning mod hovedpine

Flere studier understøtter effektiviteten af akupunktur som behandling for hovedpine og migræne:

  • En gruppe forskere har gennemgået 30 videnskabelige forsøg med akupunktur mod spændingshovedpine. I alt indgik der 2722 patienter med spændingshovedpine i forsøgene. I konklusionen står dette:  “Akupunktur og relaterede terapier er effektive til at reducere hyppigheden og intensiteten af spændingshovedpine…”  Forskerne anbefaler flere forsøg, da nogle af forsøgene viste forbløffende gode resultater.
  • En metaanalyse publiceret i The Journal of Headache and Pain undersøgte akupunkturs effektivitet i forebyggelsen af migræne. Resultaterne viste, at akupunktur reducerede antallet af hovedpinedage betydeligt og med færre bivirkninger end medicin.
  • Der findes også forsknings som viser at akupunktur er effektivt mod medicinoverforbrugshovedpine (den form for hovedpine man kan få som bivirkning af et højt forbrug af hovedpinemedicin).Herunder fortæller en af  vores patienter, hvordan hun før behandling med akupunktur  var sygemeldt 3 dage i forbindelse med  hver menstruation pga migræne. Videoklippet er lavet 2 år efter hun fik første akupunkturbehandling. Hun er ikke helbredt for migrænen, men den er nu så mild, at hun ikke har haft en eneste sygedag siden.

Her kan du læse en artikel om vores behandling af menstruationssmerter.

Vær opmærksom på at resultaterne kan varierer fra person til person. Vi kan ikke garantere, at alle opnår de samme resultater, som personerne i videoklippene herover. Du er velkommen til at kontakte os og fortælle om din situation. Så kan vi vurdere, hvilke muligheder du har.

Det er ikke kun forskningen, der anbefaler akupunktur mod hovedpine. Selv Sundhedsstyrelsen anbefaler, at læger overvejer akupunktur til patienter med hyppig eller kronisk hovedpine.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet en liste over lidelser, hvor akupunktur kan anvendes med fordel. Denne liste inkluderer forskellige former for hovedpine, hvilket understøtter akupunkturs anvendelse som en behandling for disse tilstande.

 

Skal jeg stoppe med medicin, når jeg får akupunktur?

Nej! Faktisk vil vi helst, at man fortsætter med den medicin, som man normalt tager. Hvis man laver om på sit medicinforbrug lige inden første behandling, kan vi ikke sammenligne hvordan man har det efter de 5 gange med hvordan man havde det før behandlingerne.

Selvfølgelig skal  man ikke fortsætte med medicin, efter man forhåbentlig har fået god hjælpe af akupunkturen.

Hvis man får forebyggende medicin anbefaler vi, at man tager en snak med sin læge, om at stoppe eller nedsætte dosis (når man har det bedre).

Som jeg skrev i starten af denne artikel, virker akupunkturen ikke kun smertestillende. Når vi behandler hovedpine bestræber vi os altid på at afhjælpe/mindske det som forårsager hovedpinen. Har man hovedpine pga spændinger i muskulaturen i nakken, vil vi have musklerne til at slappe af, så man ikke får hovedpine. Ved menstruationshovedpine (hormonelt betinget hovedpine) vil vi have hormonerne til at være i balance. Har man hovedpine pga et piskesmæld sigter vores behandling mod at reparere skaderne i nakken

Vores sigte er altså ikke kun symptombehandling, men at afhjælpe/bedre den underliggende grund til hovedpinen.

Her kan du læse om forskellen på akupunktur og lægens medicin.

Boel Akupunktur kan kontaktes på 97875800 eller info@boel-akupunktur.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille tid til behandling.

Udtalelser fra patienterne

“Hovedpine / Migræne.

Vil gerne dele min gode oplevelse med Boel Akupunktur 😊

Havde haft daglige problemer med hovedpine 😢…Som nogle gange blev til migræne.

Ringede og snakkede med Boel Akupunktur først og blev enige med dem om at prøve 5 behandlinger i samme uge .

Behandlingen forløb over 5 hverdage 😊

Det hjalp mig 110 % og jeg har nu ikke haft hovedpine / migræne i 5 år 😎

Så en stor tak og en kæmpe anbefaling til Boel Akupunktur fra mig

Hilsen Henrik Vad”

“Jeg lider på 20. år af kronisk hovedpine og voldsomme migræneanfald, derfor opsøgte jeg Boel klinikken i håb om at det kunne hjælpe. Jeg har igennem årene prøvet alt medicin og div. Behandlingsformer indenfor migræne. Har været tilknyttet smerteklinikken på KH i Århus i flere år. Intet har hjulpet mig på længere sigt.

Jeg har i dag fået min 5. Behandling (over 4 dage) på Boel klinikken og har i de 4 dage IKKE haft hovedpine, det er SÅ FANTASTISK! Jeg har haft kvalme og været usandsynlig træt, men ingen hovedpine. Jeg kan mærke at jeg har fået løst op i nakke og skulder, hvilket bare er rigtig rart.

Nu skal jeg så først have en behandling om en uge og så igen om 14 dage…. hvis alt går som det skal.

Sådan som jeg har det nu, håber jeg forsætter for så er det starten på et helt nyt liv for mig. Jeg er rigtig glad!”
Pia Andersen

“Tak for jeres modtagelse og behandling.

Det er dejligt at komme hos jer.

Siden første behandling har jeg ikke haft hovedpine. Efter over 30 år med hovedpine eller migræne 2-3 gange om ugen glæder jeg mig til hvad fremtiden bringer.

Tak for hjælpen.

Kærlig hilsen

David S.”

“Kom med spinalstenose og migrænehovedpine – er nu smertefri det meste af tiden og har kun hovedpine, når jeg løfter noget tungt.

En fantastisk følelse – en følelse som jeg næsten helt havde glemt.

1000 tak for den mulighed, jeres venlighed og humor.

Safir”

Vi behandler også hovedpine som en sekundær lidelse

Hos nogle er årsagen til hovedpinen en anden lidelse. Det kaldes sekundær hovedpine. Det kan skyldes hjernerystelse, piskesmæld, diskusprolaps i nakken, blodpropper og meget andet.
Vi behandler også den slags hovedpiner.

Herunder kan se udtalelser fra patienter der led af hovedpine pga en anden lidelse.

“Jeg har siden januar 2018 døjet med daglige nakkesmerter og voldsom hovedpine efter et piskesmæld i forbindelse med et biluheld. Jeg har gået ved både fysioterapeuter og kiropraktor lige siden ulykken uden den store længerevarende effekt. Smerterne var så slemme, at jeg på et tidspunkt endte med at blive indlagt, fordi jeg havde symptomer på en blodprop i hjernen, men det var mit piskesmæld der kunne give mig lignende symptomer. Efter min kiropraktor fortalte mig, at hun nok ikke kunne gøre mere for mig og at jeg desværre nok skulle leve med dette og have varige mén i form af daglige nakkesmerter og en hovedpine, som drev mig til vanvid, ringede jeg i panik til Boel Akupunktur. Det var mit sidste håb for at få det bedre. Jeg fik en tid dagen efter og har nu fået 5 behandlinger.

Jeg er nærmest helt smertefri i min nakke og har ikke længere de tunge hovedpiner hver dag! Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget Boel Akupunktur har reddet min hverdag – for første gang i et helt år smiler jeg nu igen!

Jeg var skeptisk i starten, men hold nu op hvor er jeg blevet positivt overrasket over hvad så små nåle kan gøre!

Boel Akupunktur får mine varmeste anbefalinger!”
Christina Rosenkilde

Nakkesmerter fra piskesmæld behandles effektivt hos Boel Akupunktur

“Jeg var i 2013 involveret i et trafikuheld, hvor jeg fik et voldsomt piskesmæld og flere diskusprolapser. Jeg har lige siden døjet voldsomt med hovedpine, kroniske nakkesmerter, krampeanfald og sovende arme og fødder. Det har påvirket min koncentrationsevne, min nattesøvn har været elendig og min livskvalitet har været voldsomt forringet.

Jeg har været hele møllen af speciallæger osv. igennem. Jeg fik til sidst den nedslående besked at det desværre ikke var muligt at helbrede eller mindske mine lidelser.

Jeg hørte gennem familie, at Boel Akupunktur kunne noget udover det sædvanlige.

Og det skal jeg love for.

Efter bare 5 behandlinger er jeg smertefri, kan sove om natten og føler faktisk jeg har fået mit liv tilbage.

Det er som at opleve et mirakel, og jeg er evigt taknemmelig, og meget lykkelig for at have modtaget behandling hos Boel akupunktur.

Tusinde gange tak

Mange taknemmelige hilsner fra

Birgitte J. Storgaard”

“Boel Akupunktur har så godt som reddet mig. Jeg lider af ansigtssmerter. Det betyder tandpine, ørepine og hovedpine i min venstre side.

Der er smerter 1 til 5 gange dagligt.

Jeg har prøvet, tandlæge, 3 forskellige, ørelæge, zoneterapi, læge, smerteklinikken på hospitalet, osteopati m.m. Intet gav en forskel.

Efter 1. Behandling var jeg i bedring. Jeg vil varmt anbefale Boel Akupunktur.”

Lisbeth A.

Vær opmærksom på at resultaterne kan varierer fra person til person. Vi kan ikke garantere, at alle opnår de samme resultater, som personerne herover. Du er velkommen til at kontakte os og fortælle om din situation. Så kan vi vurdere, hvilke muligheder du har.


Search

Boel Akupunktur Klinik | Den bedste Akupunktør