Nedsat sædkvalitet kan ofte forbedres
Nedsat sædkvalitet kan gøre det vanskeligere at opnå en graviditet. Men en dårlig sædprøve betyder ikke nødvendigvis, at sædkvaliteten ikke kan blive bedre.
Hos Boel Akupunktur har vi behandlet mænd med nedsat sædkvalitet siden 1990’erne og er meget stolte af vores resultater.
Vores behandling består af akupunktur kombineret med rådgivning om bestemte kosttilskud.
Og bare rolig: Der bliver ikke stukket nåle i hverken penis eller testiklerne. Nålene sættes andre steder på kroppen.
Vores erfaringer siden 1990’erne
I 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne anvendte vi akupunktur og kinesisk urtemedicin til at forbedre sædkvaliteten. Vores behandlinger resulterede i forbedret sædkvalitet til de fleste.
I dag anvender vi stadig akupunktur. men anbefaler i stedet for urtemedicinen bestemte kosttilskud, der i forskning har vist sig at virke bedre.
Et forsøg med kosttilskud gav meget gode resultater
I et videnskabeligt forsøg deltog 83 mænd med uforklarligt nedsat sædkvalitet.
Mændene blev fordelt i to grupper:
- 42 mænd fik en bestemt kombination af kosttilskud.
- 41 mænd fik placebo.
Efter fire måneder havde:
- 69 % af mændene, der fik kosttilskuddene, opnået en normal sædprøve.
- 22 % af mændene i placebogruppen opnået en normal sædprøve.
En normal sædprøve betød, at både antallet af sædceller, deres bevægelighed og deres form var kommet op på normalværdierne.
Forsøget talte kun de mænd med, som opnåede normale værdier på alle tre områder. Mænd, der fik en tydelig forbedring uden at nå helt op på alle normalværdierne, blev ikke talt med blandt de 69 %.
Forsøget oplyser desværre ikke, hvor mange mænd der fik en forbedring uden at opnå en helt normal sædprøve.
I løbet af forsøgets seks måneder blev partneren gravid hos:
- 10 af 42 par i gruppen, der fik kosttilskuddene.
- 2 af 41 par i placebogruppen.

Akupunktur og kosttilskud virkede bedre sammen
Et andet videnskabeligt forsøg undersøgte, om akupunktur kunne forbedre resultatet yderligere.
I dette forsøg deltog 30 mænd med nedsat fertilitet (dårlig sædkvalitet):
- 15 mænd blev behandlet med lægelig medicin og kosttilskuddet Q10 og akupunktur.
- 15 mænd fik medicin ogQ10, men uden akupunktur.
Hos mændene, der også fik akupunktur, steg sædcellernes gennemsnitlige bevægelighed:
- Fra gennemsnitligt 33,59 millioner.
- Til gennemsnitligt 78,63 millioner.
Det er en forbedring på cirka 134 %. Det gennemsnitlige antal bevægelige sædceller blev altså mere end fordoblet.
Gruppen, der fik den samme behandling uden akupunktur, opnåede ikke en forbedring. Her faldt både bevægeligheden og det samlede antal bevægelige sædceller en smule.
Der opstod graviditet hos 2 af de 15 par i akupunkturgruppen og ingen af de 15 par i gruppen uden akupunktur. Der var dog for få deltagere til, at forskellen i graviditeter er betydelig.
Forsøget var lille, men resultatet viser, at akupunktur tilfører en ekstra virkning, når den kombineres med kosttilskud.
Resultaterne passer med vores erfaringer
De to forsøg passer godt med det, vi selv har oplevet siden 1990’erne:
- De rigtige kosttilskud kan forbedre sædkvaliteten.
- Akupunktur kan forbedre sædkvaliteten.
- Kombinationen er mere effektiv end enten akupunktur eller kosttilskud alene.

Resultere den forbedrede sædkvalitet i en graviditet, håber vi, at I kommer forbi klinikken og viser os den lille ny efter fødslen.
Hvilke kosttilskud anbefaler vi?
I det store forsøg anvendte forskerne en bestemt kombination af:
- L-carnitin og acetyl-L-carnitin
- L-arginin
- glutathion
- Coenzym Q10
- zink
- folat
- vitamin B12
- selen
Forskellige produkter kan indeholde meget forskellige mængder af disse stoffer. En almindelig multivitamin indeholder derfor ikke nødvendigvis den ønskede kombination eller de anvendte mængder.
Når du kommer til behandling, får du skriftlig information om det nøjagtige kosttilskud og dosis, vi anbefaler.
Kosttilskuddene skal tages i mindst tre måneder. De må gerne fortsættes i længere tid.
Tilskuddene købes separat og betales direkte til forhandleren. De koster ved de nuværende priser omkring 600 kr. om måneden. Prisen kan variere efter produkt, forhandler og fragt.
Sådan foregår behandlingen
Behandlingsforløbet strækker sig over tre måneder.
Du får først:
- Fem behandlinger med akupunktur – fem dage i træk.
- Hver behandling varer cirka 30 minutter.
Derefter får du:
- Én behandling om ugen i de følgende fire uger.
Du får i alt ni akupunkturbehandlinger.
Kosttilskuddene fortsættes gennem hele tremånedersperioden og gerne længere.
Hvornår skal sædkvaliteten undersøges igen?
Det optimale er at få foretaget en kontrolsædprøve cirka 1½–2 måneder efter starten på akupunkturen og kosttilskuddene.
Kontrolprøven viser, om sædkvaliteten bevæger sig i den rigtige retning.
Hvis sædprøven er blevet normal, er der normalt ikke behov for yderligere akupunkturbehandling.
Hvis prøven viser en fremgang, men sædkvaliteten endnu ikke er normal, vil vi gerne behandle videre med det formål at opnå en yderligere forbedring.
Hvis der ikke er nogen forbedring, stopper vi normalt forløbet.
Kosttilskuddene bør fortsat tages i mindst tre måneder, også selv om sædprøven viser en forbedring efter 1½-2 måneder.
Pris
De ni akupunkturbehandlinger og vores rådgivning om kosttilskud koster i alt:
4.950 kr.
Kosttilskuddene er ikke medregnet. De koster omkring 600 kr. om måneden.
Den samlede udgift til ni behandlinger og cirka tre måneders kosttilskud bliver derfor omkring 6.750 kr.
En sædprøve er heller ikke medregnet. Hvis prøven udføres på en privatklinik, skal man selv betale for den.
Hvem er behandlingen relevant for?
Behandlingen er relevant, hvis en sædprøve har vist:
- for få sædceller
- dårlig bevægelighed
- mange unormalt formede sædceller
- en kombination af disse problemer
Hos ca halvdelen, som får at vide, at deres sædkvalitet er nedsat, kan lægerne finde en årsag. Hvis den årsag hurtigt kan afhjælpes med medicin, behøver man ikke at komme til os. Det kan være visse sygdomme, hormonelle problemer, årebrok, blokeringer eller genetiske årsager.
Kan lægen ikke let afhjælpe problemet, skal du hurtigst muligt bestille tid til at komme til Boel Akupunktur og få akupunktur og kosttilskuddene.
Vi kan ikke på forhånd love, at behandlingen forbedrer sædkvaliteten eller fører til en graviditet, men vores erfaringer er gode.
Behandlingen tilbydes i alle vores klinikker
Behandling af nedsat sædkvalitet tilbydes i alle Boel Akupunkturs klinikker.
Tiden skal bestilles via telefon eller e-mail. Vi har ikke direkte onlinebestilling til behandlingsforløbet.
Det skyldes, at vi først ønsker at tale med dig om resultatet af sædprøven og eventuelle lægelige undersøgelser. På den måde kan vi bedre vurdere, om problemet er noget, vi har en god chance for at afhjælpe eller forbedre.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information, har spørgsmål eller gerne vil bestille tid.
Telefon: 97 87 58 00
E-mail: info@boel-akupunktur.dk
Forskning
Kopets R, Kuibida I, Chernyavska I m.fl. Dietary supplementation with a novel L-carnitine multi-micronutrient in idiopathic male subfertility involving oligo-, astheno-, teratozoospermia: a randomized clinical study. Andrology, 2020. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/andr.12805
Budihastuti UR m.fl. Effect of electroacupuncture on total motile sperm count and sperm motility. Journal of Public Health Research, 2024. https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/22799036241272394
Vil du se Boel Akupunktur oftere i Google? Vælg os som foretrukket kilde, så viser Google os oftere i dine søgeresultater og AI-svar.
